Lektiehjælper

Jeg hedder Martin, er 25 år og frivillig lektiehjælper i LINK. Det vil sige, at jeg en gang om ugen hjælper en flygtning med at lære dansk.

Igennem mit studie stiftede jeg bekendtskab med foreningen LINK, der kæmper for at gøre integrationen bedre i Kerteminde-området.

Jeg har som dansk borger haft, hvad jeg betragter som et minimum af kontakt med flygtninge i Danmark, så det at arbejde frivilligt hos LINK giver mig utroligt meget igen.

Livet som borger i Syrien eller Somalia er langt fra det liv der venter som flygtning i Danmark og bare det at sidde overfor et menneske derfra, har lært mig mange ting, som jeg vil kunne bruge i mit liv fremadrettet. Både som privatperson, men også professionelt i mit studie og fremtidige arbejde.

Udover at jeag har fåeat udvidet min horisont på det menneskelige plan, så er det samtidig også en kæmpemæssig øjenåbner mht. hvilke fejl og mangler, der findes i det danske system, hvilket er utroligt relevant i forhold til min uddannelse.

Som lektiehjælper vil man opleve at blive udfordret på forskellig vis, og der vil være både svære og sjove situuationer, men heldigvis er det de sjove situationer der fylder mest, hvorfor det også er at jeg varmt kan anbefale det frivillige arbejde i LINK.